Så blev mit lille bip - bip - broderi færdigt. Det gamle klassiske spil, Pacman, nu som et broderi. Det mangler lige en ramme, men så er det klar til at blive hængt op.
Jeg er ligesom mange andre her i blogland, fuldstændig vild med svampe og paddehatte. Så da jeg for noget tid siden, så denne svampe-lampe på lirumlarumleg, måtte den bare finde vej hjem til mig. Nu er den her og jeg er ikke mindre forelsket i den ;-)
Så fik det nye dukkebarn, også en ny kjole. Så nu har hun både ballerina skørt og kjole. Det er meningen hun skal være julegave til en lækker lille pige, mere kan jeg ikke røbe ;-)
Når man går i skole, er man jo så heldig at have efterårsferie i uge 42, og hold da op hvor jeg nyder det. Tror ikke har haft ferie i uge 42, siden 2001...
Dagen startede med en god lang morgenlur og da jeg endelig kom ud af sengen arbejdede jeg videre på en hæklet dukke. Det er gråt og koldt i dag, så lidt hygge med te og stearinlys og pandekager og kaffe måtte der til :-)
30 årig kvinde, der elsker at være kreativ, med hækleri og broderi. Derudover er hjemmebag, det rene meditation for mig.
Følg mig og mine kreative projekter, her på bloggen ;)