lørdag den 21. august 2010

29 år er da ingen alder..

I tirsdags var det min fødselsdag, og jeg blev 29 år og ork det er ingen alder..
Dagen fejrede jeg hos mine forældre da jeg ellers skulle være alene hjemme, så jeg blev vækket på sengen med morgensang og havde gæster til formiddagskaffe og aftensmad.
Det var ganske indbringende.
Lækre støvler fra mine forældre ;-)



Undertøj, kæde og nøglering fra min søster ;-)


Og lidt arvegods fra min faster ;-) Hæklenålene har været min bedstemors og de er lavet af ben.

mandag den 16. august 2010

Aftentur ved Skjern Å

I disse dage nyder jeg min ferie i det vestjyske, hos min mor og far. Efter aftensmaden gik vi en tur ud til åen, med deres to hunde, som også fik lov til, at komme ud at svømme.
Her, et rystet billede af Emil


På vejen hjem plukkede jeg denne fine markblomster-buket.

fredag den 13. august 2010

Lav sol over Århus

men allerede kl 2040...!
-øv, sommeren er ved at gå på hæld og inden længe skal vi til det igen, efteråret! ..det bliver tidligere mørkt, de tykke sweatre venter, da temperaturen daler og daler, men heldigvis byder efteråret, da også på mange gode ting, såsom sofahygge med kaffe og uldsokker, kreativt håndarbejde og gode timer sammen med dejlige mennesker. Men puha jeg er absolut ikke fan af vinterhalvåret, sommerhalvåret er bare så meget mere mig.
Men sikke et smukt maleri naturen laver ind i mellem:

Hexagon projektet

Her i hytten er man (læs: jeg) ikke så god til, at få afsluttet et projekt, inden man (læs stadig: jeg) starter på et nyt.
Ja jeg har mange jern i ilden, og et af mine mange projekter lige nu, er dette hexagon projekt.
Jeg er blevet utrolig glad for sekskanter, både for at lave dem, men også udseendet af dem.
Disse mange sekskanter, skal hækles sammen, og så skal det lige hæftes tusindevis af ender. Men når det bliver gjort, så tror jeg det bliver et fint retro inspireret legetæppe.

torsdag den 12. august 2010

Starten på noget stort

..meget stort...
Gad vide om jeg nogen siden får det gjort færdigt?!
Jeg er startet på at lave oldemorfirkanter, søde, fine, små firkanter på nål 2,5mm
-og jeg vil så gerne lave dem til tæppe, men efter en udregning, tvivler jeg på at det nogensinde bliver færdigt, men nå, Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg har ikke nogen deadline for hvornår det skal være færdigt, så nu må vi se hvordan det går.

Lyset er lidt for skarpt på billedet, så farverne er ikke helt rigtige.

onsdag den 11. august 2010

Flag skal der til

-om en lille uge fylder nogen 29 år, 29 år er jo ingen alder, og selvfølgelig skal det fejres ;-)
Jeg har længe luret på Karens flag, både dem i filt og de hæklede, så stærkt inspireret af hende, har jeg lavet min egen flagranke.


Den er godt 3 meter lang og med 9 flag, der måler ca. 7*10 cm.

I gode venner lag

I går havde vi besøg, af et hold gode venner, som vi desværre ser alt for sjældent, ikke mindst på grund af afstanden, på 1,5 time i bil.
Men det var, som altid, rigtig hyggeligt, at se dem igen. Rikke er mester i værtinde gaver og har altid et eller andet spændende med, i går havde hun den lækre spiselige gave med:


Flødebolle-stænger, med og uden kokos, MUMS -siger jeg bare ;-)

mandag den 9. august 2010

Hæklet pigebluse

Jeg startede i lørdags, på denne lille pige bluse, men havde købt for lidt garn, så jeg måtte skynde mig ned til min garndame i dag, og hente det sidste nøgle af dette fantastiske silke alpaca tilbudsgarn.
Normalprisen var 42 kr pr nøgle med 50 g garn, men det var nedsat til bare 25 kr pr nøgle. Der er brugt 5 nøgler til blusen.



Det er ikke første gang jeg hækler blusen, som i øvrigt i mønstret og er med ærmer, men jeg kan så godt lide den uden, så min udgave er altså uden ærmer. - men det bliver heller ikke sidste gang jeg laver den, mønstret er så let og blusen kan laves på en weekend.

Bevæbnet

-med disse ting:


Silke Alpaca og nål 4,0 mm, er jeg ved at fremtrylle en lille pige bluse ;-)

søndag den 8. august 2010

Sommer projekter

Selvom jobbet har taget stort set alle mine vågne timer denne sommer, så har jeg alligevel fået lavet lidt kreativt. Jeg har jo som sagt 15 timers transport om ugen, så lidt har jeg da fået produceret, mens jeg har drønet afsted med Arriva.

Det er bl.a. blevet til denne poncho.

Den er lavet i Drops Nepal garn, 65% uld, 35% alcapa, på nål 4,5 mm.
Mønstret har jeg fundet et eller andet sted på nettet, og selv digtet videre på.
Og til sidst har hæklet en kant af fastmasker med pink alpaca.



Hjemvendt..

.. både fra en miniferie i Oslo og her på bloggen.

De sidste par måneder har jobbet, krævet alt for meget af mig og min tid (rundt regnet 50 timer pr uge plus 15 timers transport = ALT for meget), og derfor har jeg været fraværende her på bloggen.

Men nu kan jeg endeligt trække vejret igen ;-)

Jeg har nemlig sagt op og har pt 3 ugers ferie og vender kun tilbage én uge igen, inden jeg stopper.
Det er en beslutning som har givet mig ro i sindet, selvom jeg var rigtig glad for jobbet og udfordringerne, men jeg følte absolut ikke jeg havde nogen fritid og noget liv, udover jobbet, så sådan måtte det være.
1. september starter et helt nyt liv, hvor jeg skal på skolebænken igen. Puha jeg bliver en lud-fattig studerende, men tror (læs: håber) at jeg bliver nærmest lykkelig. Og jeg glæder mig meget til at "få et liv" igen, med tid til alle de mennesker jeg holder af.

Så ikke desto mindre var miniferien i Oslo, super tiltrængt.
Her er et lille udpluk af ferie billederne:




Jeg holder meget af Oslo, turerne op og ned af Karl Johan, med kongeslottet for enden og det smukke Operahus i havnen. Akershus festning, med en skøn udsigt over havnen, akers brygge og rådhuset.

Hvis nogen undrer sig over, at jeg tager billeder af DFDS færgen, så er det fordi at jeg for to siden valgte at gå i land, efter to skønne år ombord. Hun, Pearl of Scandinavia, som skuden hedder, vil altid være i mit hjerte, som et kært minde, og i mine tanker som den bedste, sjoveste og gladeste arbejdsplads at være på. Og jeg må indrømme, at det trak tårer frem i øjnene, da jeg så hende stævne ud i Oslo fjorden. Det er første gang jeg nogensinde har set det, for jeg var jo normalt med ombord.