lørdag den 1. maj 2010

Livretter.



Selvfølgelig skal der laves livretter og nye opskrifter skulle afprøves, når nu jeg havde laaang weekend.
Så i går stod selvfølgelig på min ynglings-morgenmad = Pandekager med ahornsirup og banan. Og dertil en stor cafe latte. MUMS...
Opskriften:
Pandekager ca. 6 store
3 æg
200 g. hvedemel
3.5 dl. sødmælk
0.5 tsk. salt
smør til stegningen

Først røres æg og mel sammen, tilsæt så mælken gradvist så dejen bliver klumpfri og lad den stå og hvile i køleskab mindst en halv time, inden de bages ved middelvarme på panden.


Så kan det kun blive en god dag ;-)


Og i dag måtte jeg så lige prøve, at lave falafel - for første gang. Bortset fra den lange tid kikærterne skulle ligge i blød, så var det jo super hurtigt og let og nøj hvor det smagte godt. Næste gang tror jeg dog jeg vil krydre dem lidt mere. Nå ja og til falafel skal man jo have pitabrød, så jeg bagte nogle lækre grove nogen.

Opskrifterne:
Falafel ca 10-12 stk

125 gram Kikærter
1/2 bdt. Persille
2-3 fed Hvidløg - alt efter smag.
100 gram Løg (ca. 1/2)
0.5 tsk. Stødt Koriander
0.5 tsk. Stødt Spidskommen
Salt
evt æg og rasp hvis det ikke vil hænge sammen.
Kikærterne udblødes i mindst 10 timer.
Derefter hældes vandet fra og de skylles i frisk vand.
Kikærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser.
Hvis det ikke rigtig vil hænge sammen, kan man tilføje lidt rasp og et æg.
Steges i olie.

Pitabrød ca. 8-10 stk.

50 gram Gær
1.5 dl. vand
1.5 dl. Sødmælk
0.5 tsk. Sukker
0.5 tsk. Groft salt
150 gram Grahamsmel
275 gram Hvedemel

Rør gæren ud i lunkent vand og mælk (lillefingervarmt). Tilsæt de øvrige ingredienser. Slå dejen godt sammen. Stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Del dejen i 8-10 stykker og form dem til boller. Rul bollerne flade (ca. 12 cm i diameter). Lad dem efterhæve på bagepapir i ca. 10 minutter.
Bag pitabrødene midt i ovnen ved 275 grader til de er gyldne ca. 5-6 minutter.

Velbekomme ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar