
Jeg har det lige som hende her, loppemarkeder er til for at redde en masse skatte, inden de lider den frygtelige skraldespands-død.
Her er dagens høst af skatte:
Jeg har længe gerne villet have en gammeldags hjulpisker, nu er den i hus. Og så kører den endda rigtig godt.

En hel samling bøger:
Jeg lånte "Michaels Laudrups tænder" af min veninde i januar, da vi var ud at rejse, og den var så dejlig livsbekræftende og uformel en bog, med plads til både grin og tårer, så da jeg så den i dag og tilmed nr 2 i serien, så måtte de bare med mig hjem - og til den nætte sum af 50 kr for et sæt.

Jeg kigger altid efter gamle håndarbejdsbøger, når jeg går på marked, i dag faldt jeg over disse to. Jeg har godt nok allerede "Jeg hækler selv", men til 25 kr, kan man jo ikke lade sådan en skat ligge... ;-)

Og så fandt jeg også denne sangbog, "Lystige viser for børn 2". Den minder mig om min barndom, når vi havde musik med Madsen. Og så har den i øvrigt de skønneste håndtegnede illustrationer.

Her er det en af mine ynglings børnesange, kan du mon gætte hvilken sang?

For at blive i barndommens land, så fik jeg sådan en lyst til at "lege med perler" igen, og med denne krukke med perler til 20 kr og posen med 3 plader og perler til 15kr, så skal det nok blive til nogle gode timers leg tilbage i 80´erne.

Og sidst men absolut ikke mindst, så fandt jeg dette fine broderi, fra 1977:

God søndag ;-)
Sikke dog en fin, fin høst :-)
SvarSlet-bare jeg dog havde været der også!
Jeg ELSKER loppemarkeder ;-)
Tak;-) Jeg er også rigtig glad for mine fine skatte. Jeg ELSKER også loppemarkeder, hvis du klikker på "Ingerslevs Boulevard", kan du se hvor og hvornår der er marked igen.
SvarSlet