Viser opslag med etiketten ingerslevs boulevard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ingerslevs boulevard. Vis alle opslag

søndag den 20. juni 2010

Viceværtens grej

Åh ja, endnu en søndag med marked på Ingerslevs Boulevard, og jeg elsker det ;-)
Men i dag havde havde himmel valgt, at åbne sig og lade en silende regn, vælte ned over markedet og genbrugsguldet, så de stakkels kræmmerne måtte dække alle deres godter til med store presseninger, så man desværre ikke kunne se hvad de havde gravet frem af deres gemmere.
Men lidt guld blev det da til alligevel, og i dag blev det i "viceværtens tegn".
Først fandt jeg et stort bundt gamle nøgler, som jeg straks forelskede mig i, jeg ville egenligt kun have haft et par stykker, men sælgeren ville kun have 30 kr for hele bundet, så de kom alle med mig hjem.
Derefter fandt jeg dette gamle skilt fra en opgang, hvor man se hvem der boede der, det har så meget sjæl og på den ene side, er det jo simpelthen så smukt som det er, men på den anden side, kunne også godt finde på, at skifte navnene ud, med billeder..



God søndag :-)

søndag den 6. juni 2010

Loppemarked på Ingerslevs Boulevard

I dag stod den på loppemarked på Ingerslevs Boulevard. Jeg er vild med markedet, der er mange boder og rimelige priser. Det gode vejr, trak mange folk af huse idag.


Jeg har det lige som hende her, loppemarkeder er til for at redde en masse skatte, inden de lider den frygtelige skraldespands-død.

Her er dagens høst af skatte:
Jeg har længe gerne villet have en gammeldags hjulpisker, nu er den i hus. Og så kører den endda rigtig godt.


En hel samling bøger:
Jeg lånte "Michaels Laudrups tænder" af min veninde i januar, da vi var ud at rejse, og den var så dejlig livsbekræftende og uformel en bog, med plads til både grin og tårer, så da jeg så den i dag og tilmed nr 2 i serien, så måtte de bare med mig hjem - og til den nætte sum af 50 kr for et sæt.


Jeg kigger altid efter gamle håndarbejdsbøger, når jeg går på marked, i dag faldt jeg over disse to. Jeg har godt nok allerede "Jeg hækler selv", men til 25 kr, kan man jo ikke lade sådan en skat ligge... ;-)


Og så fandt jeg også denne sangbog, "Lystige viser for børn 2". Den minder mig om min barndom, når vi havde musik med Madsen. Og så har den i øvrigt de skønneste håndtegnede illustrationer.


Her er det en af mine ynglings børnesange, kan du mon gætte hvilken sang?


For at blive i barndommens land, så fik jeg sådan en lyst til at "lege med perler" igen, og med denne krukke med perler til 20 kr og posen med 3 plader og perler til 15kr, så skal det nok blive til nogle gode timers leg tilbage i 80´erne.


Og sidst men absolut ikke mindst, så fandt jeg dette fine broderi, fra 1977:


God søndag ;-)